• Velkommen
  • Aktuel udstilling
  • Gaveafdeling
  • For kunstforeninger
  • For kunstnere
  • Om Galleri 3G
  • Kontakt

Danmarks hyggeligste galleri - oser af charme og nostalgi ...



Merete Meier



Merete Meier



Billedkunstner



All-in som kunstner

Merete opsagde i 2000 sit job som Eksportchef hos HTH Køkkener og tog et halvt år på Kunsthøjskole. I 2008 flyttede hun til Oslo, hvor hun sprang ud som fuldtidskunstner.


Nu holder hun til i Aarhus, hvor hun efter 1 år med galleri i Aarhus C har bygget atelier i forbindelse med sin bolig.

Udstiller på gallerier i ind- og udland

Merete har udstillet på mange gallerier i både Danmark og Norge, bl.a. Galleri V58 i Aarhus, Galleri Beck i Brønderslev og Galleri Nobel i Oslo.


Pt. er hun repræsenteret i Galleri ER i Sandefjord i Norge og her i Galleri 3G.

Mennesket i fokus

Meretes fokus har altid været på mennesket, på måden vi relaterer os til hinanden, og på måden vi nogle gange tumler gennem livet.


Inspirationen finder hun i sit eget liv - i medgang og modgang - men også i erkendelsen af, at vi mennesker er meget ens, vi møder de samme udfordringer i livet, og vi har stort set de samme tanker om eksistens, glæder og sorger.


Og det er der stor trøst i, for så er man ikke alene.

De lidt skæve farver

Naturen er en stor inspiration, men ikke som konkret objekt. Det er storheden, stilheden, stemningerne, lyset, skyggerne og farverne, der er interessante for Merete. Hun mener selv, at hendes farveskala er taget med fra det norske fjeld, hvor hun har tilbragt meget tid. Hun bruger de lidt skæve farver der findes i bunden af lav, på sten, i mos og planter.


Malerierne ligger på kanten af både det abstrakte og det figurative, hvor motiv og farveskala begge spiller store roller op imod og med hinanden. Det er så op til beskueren at vælge, om man vil tolke maleriet konkret på motiv, eller om man vil gå på opdagelse i de landskabslignende farvekompositioner - eller begge dele.



Besøg Galleri 3G og oplev den fine kunst


Find Galleri 3G
Ring til os



Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj



21 78 33 72

mail@galleri-3g.dk

CVR 41 93 80 80


​Åbent 1/5 - 15/9 torsdag til søndag samt helligdage 10-17


Privatlivspolitik


mail@galleri-3g.dk
21 78 33 72

Webdesign: www.kunstnersiden.dk