• Velkommen
  • Aktuel udstilling
  • Gaveafdeling
  • For kunstforeninger
  • For kunstnere
  • Om Galleri 3G
  • Kontakt

Danmarks hyggeligste galleri - oser af charme og nostalgi ...



Gaveafdeling



gaveafdelingen på 1. salen



Dortes gaveafdeling



Dorte har valgt gaveartiklerne ud fra:

  • De skal være spændende og/eller romantiske.
  • Det skal være ting man ikke lige finder i andre butikker.
  • Kvaliteten skal være i orden.
  • De skal være betalbare.

Nedenfor en kort beskrivelse af enkelte af gaveartiklerne.


Sjalerne fra Himalaya har en meget spændende historie, så der har vi sat nogle flere ord på.



Fugle til haven





Sjove, humoristiske og dekorative fugle i metal til at pynte i haven.


Du kan få dem i 3 varianter:

  • Vindspil.
  • Regnmålere.
  • Fuglebade.


Kludetæpper





Kønne kraftige kludetæpper i rigtig høj kvalitet, som vi har importeret fra Sverige.


Tæpperne er blandt andet velegnet til sommerhuset


Tæpperne har kraftige og harmonerende farver.



Nips





Flotte, spændende og også lidt forunderlige nips.


Fx vaser, potteskjulere, lysestager, fade, pynteting og meget mere.



Puder





Romantiske bomuldspuder i beige farver med kvaster eller frynser.


De vil være flotte i en hyggelig stue eller i sommerhuset.


Vi har også puder lavet af en billedkunstner, hvor udsnit af hendes billeder er trykt på hørlærred, der udgør pudens betræk.



Svampe





Svampe lavet i træ i forskellige udformninger og størrelser, med og uden lak.


De vil pynte i små grupper i fx vindueskarmen mellem potteplanterne.



Tasker fra Nepal





Feminine tasker fra Nepal i 100 procent uld.


Taskerne er foret og har lynlås.



Trævarer





Brug naturens eget materiale til at servere fx frugt, nødder og slik i.


Vi har skåle, fade og bakker i træ. De er meget dekorative.



Ure





Romantiske ure til væggen og til kommoden.


De er egnede til fx entreen, køkkenet og værelset.



Fyrfadstager





Vi har fyrfadstager i mange varianter og materialer, fx glas, metal og træ.


Trælysestagerne som her på billedet ser rigtig godt ud i en lille gruppe med 3 størrelser.



Sjaler fra Himalaya





Skønne sjaler med de meget smukke og karakteristiske mønstre, som man kender fra Himalaya.


De er alle lavet af 100 % Kashmir-uld, som regnes for den allerfineste.


Sjalerne har en spændende historie, som du ikke skal snydes for, selv om den er lidt lang.


Kashmirulden (hedder også cashmere) kommer fra kashmirgedens hår. Det er syv gange tyndere - og dermed finere og blødere - end almindelig uld. Det gør kashmiruld til den allerfineste (og dyreste).


Kashmirgedens uld får den bedste kvalitet, når geden lever i et barsk og koldt klima, som tilfældet er i Himalaya. Det får desuden ulden til at vokse lang nok til at kunne spindes. Kashmiruldens fibre er helt unikke. De er meget isolerende både i forhold til kulde og varme. Kashmirulden isolerer op til 8 gange bedre end fåreuld.


Det er naturens måde at beskytte kashmirgeden mod Himalayas ekstreme klima. I bjergene er der ned til minus 50 grader om vinteren, og der er stegende hedt om sommeren.


En kashmirged producerer højst 300 gram uld om året – ofte mindre. Efter at ulden er sorteret og behandlet, er der kun det halve tilbage. Så det kræver uld fra mindst 3 geder at producere et enkelt sjal.


Fibre fra dyr har en række fordele i forhold til syntetiske materialer. De er smudsafvisende, de har en god isoleringsevne, de er mere elastiske og de krøller mindre.


Kashmirulden er desuden meget blød på grund af de tynde hår og derfor rigtig behagelig at have på. Og så er det jo ikke at foragte, at kashmirulden ser eksklusiv og lækker ud.


Sjalerne er alle vævet i Kashmir-regionen, som ligger i Vest-Himalaya mellem Indien, Pakistan, Afghanistan, Kina og Tibet. Området er kendt for sin høje kvalitet og de gamle familietraditioner inden for tekstil og handel.


Sjalerne er håndlavede og udført i en teknik der hedder Kanivævning. Kani betyder træpind. Her er hver enkelt farvet tråd viklet op på træpinde. Væveteknikken er ekstrem tidskrævende og det kan tage flere måneder at skabe hvert sjal.


Sjalerne måler ca. 100 x 210 cm.



Kig forbi og se de spændende og romantiske gaveartikler


Find Galleri 3G
Ring til os



Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj



21 78 33 72

mail@galleri-3g.dk

CVR 41 93 80 80


​Åbent 1/5 - 15/9 torsdag til søndag samt helligdage 10-17


Privatlivspolitik


mail@galleri-3g.dk
21 78 33 72

Webdesign: www.kunstnersiden.dk