Indkøbstur
Når I skal på indkøbstur efter kunst til virksomheden eller til jeres bortlodning, så har Galleri 3G et stort udvalg af kunst i høj kvalitet og til rimelige priser.
Vi har altid omkring 20 dygtige kunstneres værker udstillet i sommersæsonen.
Kunstnerne kommer fra hele landet og enkelte fra udlandet.
Udflugt
Hvis I arrangerer kunstudflugter for jeres medlemmer, så tilbyder Galleri 3G et oplevelsesværdigt galleri med både kunst, arbejdende glasværksted og en gavebutik på 1. salen.
Galleriet ligger midt i Odsherreds skønne natur.
Michael Kofod - den ene af ejerne og samtidig glaskunstner - holder gerne et foredrag om glas, fx "7 overraskende ting du ikke vidste om glas". Det tager ca. ½ time.
Galleri 3G serverer her gratis kaffe og lidt sødt.
Lav jeres egen glaskunst
I kan under kyndig vejledning lave jeres egen glaskunst i Michaels glasværksted i galleriet. Vi har plads til 4 samtidige deltagere. Det tager 4 timer.
En rigtig spændende og hyggelig oplevelse. Også muligt udenfor galleriets sæson.
Læs om eventet her: www.micko.dk/lav-dit-eget-glas.
Udenfor åbningstid
Galleri 3G har åbent torsdag til søndag i sommerhalvåret. Passer vores åbningstider ikke til jeres ønsker, så ring lige på 21 78 33 72, så finder vi ud af noget.
En fuld færdig udstilling i jeres kunstforening
Galleri 3G kan arrangere en spændende udstilling hos jer med op til 5 af vores dygtige kunstnere inkl. detaljerede kunstnerpræsentationer og samlet prisliste. Det kan spare jer for en masse arbejde med kontakter, koordinering, aftaler, administration mm.
Vi arrangerer udstillinger hele året - også udenfor Galleri 3G's sæson. I vælger selv hvilke af galleriets ca. 20 tilknyttede kunstnere I ønsker værker fra.