• Velkommen
  • Aktuel udstilling
  • Gaveafdeling
  • For kunstforeninger
  • For kunstnere
  • Om Galleri 3G
  • Kontakt

Danmarks hyggeligste galleri - oser af charme og nostalgi ...



Sjove detaljer i galleriet



Se de specielle løsninger



Døre sidder indvendigt





De nye døre er alle 3 steder sat op inderst i karmen og lukker op indad.


På den måde er de yderste oprindelige trædøre bevaret.


Når man lukker trædørene, ser stalden fuldstændig ud, som den gjorde for 100 år siden.


Dørproducenten ringede 3 gange for at sikre sig, at det var rigtigt, at dørene skulle sidde inderst.



Udendørs belysning





Den udendørs belysning har vi holdt i gammel stil.


Alle lamper i indkørslen og på gårdspladsen matcher hinanden.



Rustikke vægge





På nogle af skillevæggene sad gipsplader, som vi pillede ned.


Der dukkede så meget rustikke stenvægge op, som vi valgte at bibeholde.


Vi har kun givet dem bindemiddel og maling.



Grisetrug





Grisetruget har vi også bibeholdt.


Her er der sat lidt glaskunst ned i det.



Store sten i gulvet





Gulvet i ruegangen og maskinrummet var løse mursten, som vi fjernede.


Vi har gravet et jordlag væk, isoleret, armeret, støbt og til sidst lagt rustikke klinker.


Gulvet er ikke i vatter, og store sten langs murene har vi bibeholdt for at bevare noget at det oprindelige indtryk.



Bindingsværk





En sten mere.


Bindingsværket var muret til, men mørtlen skrabede vi af, rengjorde træet og malede det sort.


Bemærk hvor knudret væggen er.



Skæve vægge





Selv om væggene er knudret, kan vi med lidt snilde og afstandsstykker bag billederne alligevel lave en fin udstilling.



Åbning til maskinrummet





Åbningen til maskinrummet har vi selv lavet, for at få et rum mere til galleriet.


En underlig væg af kampesten, mursten, ler og halm blev fjernet.


Midt i åbningen dukkede en kæmpe sten op, der stak omkring ½ meter op fra jorden.


Den har vi måttet begrave i et hul ved siden af, da det var umuligt at få den væk.



Alternativt murerarbejde





Kraterne fra åbningen har Dorte muret til på denne lidt alternative måde.


Også her bevarer vi det rustikke islæt.



Vanskelige vinduer





Væggene har vi isoleret.


Det sværeste var at bygge vindueskanten, som øverst både er buet og konkav.



Ikke plads nok til trappen





Bjælkerne i loftet sidder meget tæt.


Oprindelig var der mellem to bjælker en meget stejl hønsetrappe til høloftet.


For at få plads til en ordentlig trappe, var nødt til at få bygget en i vinkel.



Ikke plads nok ud til væggen





Trappen set fra 1. salen.


Da trappen er i vinkel, er der også skåret af loftet over vinklen. Dermed er der ikke meget plads ud til skråvæggene.


For at man her på loftet skal kunne komme nogenlunde nemt frem på den anden side af trappen, har vi lavet dette alternative gelænder på skrå.



Al plads udnyttet





Sådan ser høloftet ud nu efter istandsættelsen.


Etagen er møbleret med gamle møbler og podier og fyldt med gaveartikler og glaskunst.



Bred vindueskarm





På høloftet var der oprindeligt en lavtsiddende lem.


Der stod et vindue på loftet, der var blevet til overs fra hovedhuset. Det passede heldigvis i hullet.


Bemærk, at vi har ladet vindueskarmen fortsætte helt ud til skråvæggene.



Vindue i kippen





I kippen har vi bevaret det oprindelige smedejernsvindue.


For isoleringens skyld har vi sat en glasplade op inderst i rammen.



Hævede hanebånd





Hanebåndene sad oprindelig hulter til bulter i ca. 170 centimeters højde.


Dem har vi hævet samtidig med, at vi har forstærket spærene.



Køb kunst - og blev glad ...


Find Galleri 3G
Ring til os



Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj



21 78 33 72

mail@galleri-3g.dk

CVR 41 93 80 80


​Åbent 1/5 - 15/9 torsdag til søndag samt helligdage 10-17


Privatlivspolitik


mail@galleri-3g.dk
21 78 33 72

Webdesign: www.kunstnersiden.dk