Galleri 3G

Danmarks hyggeligste galleri med:

• Ca. 20 kunstnere fra hele landet.
• 150 kvm. udstilling.
• 2 etager.
• Gaveafdeling på 1. salen.
• Arbejdende glasværksted.

Der er også udstilling på gårdspladsen.

Stentøjsblomsterne kan stå ude hele året, og kan fx pynte i krukkerne, når de rigtige blomster ikke kan mere.

Blomsterne er lavet af Ole og Louise Hjerrild.

Jernskulpturer til haven.

Skulpturerne er lavet af Flemming Hansen og er ca. 130 cm høje.

Skulpturerne har en moderne rusten overflade.

Søde og humoristiske stentøjsfigurer, som kan stå ude hele året.

De er fastgjort med en stift, så de sidder fast selv i stormvejr.

Freddy Sejer er kunstneren.

Hoved og hænder titter op fra fra potten. Nogle søde og charmerende figurer.

Igen er det Ole og Louise Hjerrild der er kunstnerne.

Galleriet holder til i en over 100 år gammel smukt istandsat stald.

Billederne på væggen hedder Gobbler og er malet af Birgitte Smaakjær.

Lysestagerne i forgrunden og skulpturerne i hjørneskabet er af Ole og Louise Hjerrild.

På det lave bord er glassmykker af Elin Krebs. De er lavet af samme slags glas, som var i visiret på måne-rumdragterne.

Kunsten udstilles blandt andet på og i gamle, flotte himmelblå møbler.

Her i skabet anes Per Andreassens karakteristiske "tupilakker" i stentøj.

Til højre ses Michael Kofods glasværksted. Bagerst i hjørnet skimtes glasovnen, som kan varme op til 950° og rumme glaskunst på til 50 x 100 cm.

Her bruges en kærlighedsbænk og en gammel tøjrulle til at udstille glasfade på.

Det store billede er et glasrelief med indirekte og diffust lys.

På hver side af glasrelieffet ses Dorte Kofods små collager.

Til venstre ses flere Gobbler som kun kan skabe glæde.

Galleriet har mange små rum, mange sjove kroge og skæve vægge.

Billederne til venstre er af Vivian Bondy og det til højre er af Rikke Z. Holler.

Inde i roegangen anes Dorte Kofods voksbilleder, som er malet med strygejern.

Roegangen er et L-formet rum med 6 kunstnere.

De 2 billeder af de sensuelle pigeansigter er lavet af Rikke Z. Holler.

Stellet til bordet nederst til venstre stammer fra en gammel Singer-symaskine.

Bagerst kan man se ind i pejsestuen.

Galleriet har gjort meget for at bevare den oprindelige staldstemning.

Nederst til højre ses det oprindelige grisetrug.

Billederne på væggen er dobbelt silketryk af Vike Pedersen.

For enden af roegangen hænger glaslamper med matchende glasskåle og -fade på podiet under. De er lavet af Michael Kofod.

På skabet står kobberkunst designet af Mette Glassy.

På væggene hænger malerier indrammet af drivtømmer af Karin Frederiksen.

I det sidste rum har vi udskiftet garageporten med store terrassevinduer, for at give lys til rummet.

Udenpå disse vinduer og de 2 døre findes stadig de oprindelige gamle trædøre og -porte, så når vi lukker af, er alt udendørs stadig over 100 år gammelt.

Billederne er lavet af Ida Byager Schjærff. Det samme er silkesjalerne i hjørnet, som har motiver af nogle af Idas malerier.

På podiet ses glasskåle af Michael Kofod.

I væggen mellem maskinrummet og roegangen dukkede der bindingsværk op, da vi istandsatte stalden.

Bemærk det smukke skab til venstre. Tænker det har været brugt i et apotek eller i en guldsmed for længe siden.

Billederne til højre er af Ida Byager Schjærff.

Rumdeleren giver plads til en del brugskunst samtidig med at lys stadig kan passere.

Øverst ses keramik af Nina Møller Kristensen. Hendes keramik udtrykker på én gang både et meget stramt design og kaos.

Nederst ses nogle af trædrejer Kurt Due Pedersens fade, skåle og vinpropper. De fleste meget organiske i udtrykket.

Brændeovnen er i stand til at varme hele stalden op - også 1. salen.

Væggene er prydet med Anne Krøjes glade blomsterbilleder, der i den grad formår at tage naturen med indenfor.

På podierne ses flere af Kurt Due Pedersens træarbejder. Hes ses også at han formår at lave spændende skulpturer.

På førstesalen har vi gaveafdelingen og en stor del af Michael Kofods glaskunst.

Det første man ser er disse skønne sjaler og tørklæder i kashmiruld fra Himalaya. Kashmir er den allerfineste uld, der findes.

Sjalerne er håndlavede og udført i en teknik der hedder Kanivævning.

Til højre bruges en gammel skolepult til nogle af gaveartiklerne.

Bagerst i rummet er der 2 gamle kirkebænke.

Kirkebænken på billedet bruges til kunstpudder med udsnit af Janina Wesnæs Jørgensens egne malerier.

Til højre ses 2 sorteringskasser, som Lego brugte for mange år siden til den manuelle sortering af klodserne. De kan stables og Lego havde store vægge alene med disse sorteringskasser.

Helt til venstre ses en kasse fyldt med romantiske pudder.

I øjeblikket bruger vi trappehullet til at udstille kludetæpper af højeste kvalitet, som vi har købt i Sverige.

Bag trappehullet en gammel fransk reol.

På grund at skråvæggene, har vi fået specialbygget en masse lave podier.

I forgrunden ses det nyeste af Michael Kofods glaskunst, som han kalder "Waves and Sea Foam at Sunset".

På podierne bag glasset står trævarer og drejede træsvampe. Desuden nogle meget flotte 3-delte trælysestager til fyrfadslys.

Grunden til at vinduet sidder så lavt skyldes, at der oprindelig kun sad en lem, som blev brugt til at få hø ind og ud af høloftet.

Podierne udstiller mere af Michael Kofods glaskunst.

På den gamle harve på væggen hænger blandt andet Dorte Kofods armbånd lavet af cykelslanger.

Nogle af gaveartiklerne er ældgamle brugsartikler.

Nederst til højre ses fx en gammel "øltønde". Den blev brugt af landarbejderne i Norge til at transportere sødt øl ud på marken.

Her har vi brugt nogle gamle margarinekasser til at udstille gaveartikler og nogle af Dorte Kofods malede sten på.