Kunstneren
Ane Grete Aagaard har en stor passion for blomster, som er hendes foretrukne motiv. Ane Gretes motivvalg rummer dog også fx huse og landskaber.
Fælles for motiverne er, at de skal være smukke. Det giver Ane Grete en oplevelse af harmoni, glæde, ro og fordybelse, som nærmer sig meditationen, når hun maler.
Ane Grete lægger stor vægt på at få alle skygger, lys og nuanceforskelle med, som skal få beskueren til at fornemme billedet som virkelighed og glemme, at det er illusion.
Ane Grete har gennem årene udforsket akvarellens mange muligheder og behersker flere teknikker, men foretrækker de udtryksformer, der giver billedet den største oprigtighed via de farver, lys og bevægelse, hun gengiver.
Kunsten