Google+
 
 

Få nyheder

Tilmelding nyhedsmails fra Galleri 3G
Få mail om nye udstillinger mm.
VIND: Gavekort på 1.500 kr. til galleriet.
   
Hurtige nyheder på facebook. Få de hurtige nyheder om, hvilke kunstoplevelser du lige nu kan få i Galleri 3G.
   
Galleri 3G's videoer på YouTube Du kan se mange af vores kunstnere præsentere sig på YouTube.
   
 
 
 
 
 

Marvelous Nature

2. september - 30. oktober 2016

Udstillingen "Dancing Colors"
Fra den 2. september viser Galleri 3G naturbilleder – vel og mærke naturalistiske naturbilleder. 
 
Nogle billeder er gengivet så præcist, at det er som at stå midt i naturen.
 
Andre billeder er tilført ekstra kulør, leg med lyset eller en bestemt stemning.
 
4 af kunstnernes billeder er malerier - den sidste kunstners billeder er tekstilbilleder.
 
 

Grete Rostock

Anthony CrossaGrete Rostock har malet i mange år, og har fortrinsvis udstillet i Københavns området i forskellige kunstforeninger og gallerier i tidens løb. For 3 år siden tog hun springet og flyttede til Eskebjerg på Vestsjælland.

Grete Rostock er en spændende kunstner, som gang på gang kaster sig ud i nye udfordringer. Hun maler det hun har lyst til, og arbejder fortrinsvis med acryl/collage eller akvarel.

Grete afprøver forskellige teknikker og temaer i sin måde at udtrykke sig på, og derfor er hendes værker altid meget varierede og farverige.

Gretes værker er naturalistiske og de er inspireret af den danske natur.

 
 

Lise Holm

Anthony CrossaLise Holm begyndte at male i 2005 og har siden udstillet mange forskellige steder.

Lise bliver inspireret af naturen, farverne på himlen, solnedgange, havet, bjerge og hestene, som har været en stor del af hendes liv.

Lise maler mest med akryl på lærred, både store og små malerier, og også på bestilling.

Malerierne kan også tage udgangspunkt i foto, men når processen går i gang, tager fantasien ofte over. Dermed overlader maleriet også noget til beskuerens egen fantasi.

Lise er medlem af Karlebo Kunstnerforening og Aktiv Kunst, som hun også udstiller sammen med.

 
 

Sølvi Karin Børresen

Anthony CrossaSølvi Karin Børresen er født i Norge, men har boet i Danmark siden 1983.

I 2007, efter mange års pause, blev pensler støvet af, og siden har maleriet igen fyldt meget i Sølvis hverdag.

Sølvi maler olie og akryl på lærred, og hendes stil er naturalistisk, men der er også plads til abstrakte motiver. Sølvi maler typisk indenfor kategorierne ’natur’, ’kultur’, ’portrætter’, ’dyr’, ’stilleben’, ’grænsende til abstrakt’ og ’andet’.

Naturen betyder meget for Sølvi, og himmelen og havet har i særdeleshed stor betydning. Naturen er en inspirationskilde, der både rummer drama og ro. Motiver, hun aldrig bliver træt af at male, er den lyse årstids midnatssol og den mørke årstids dansende, flakkende, dragende nordlys, som spejler sig i fjord og hav. Åbent hav og høj himmel er befriende, og giver mennesket rum for drømme, siger Sølvi.

 
 

Alice Frost

Anthony CrossaSå langt tilbage Alice Frost kan huske, har hendes kreative side været en væsentlig og naturlig del af hendes liv.

I 1992 blev patchwork hendes altoverskyggende interesse, og i dette regi mødte hun tekstilbillederne i 2005. Hun finder her noget, som giver hende udfordringer på sin håndværksmæssige kunnen og på hendes kreative tanke.

Alice skaber sine landskabs- og florabilleder i et naturalistisk udtryk, syet i teknikken frit maskinbroderi på en helt almindelig symaskine. Det gør det muligt at tegne med nål og tråd. 

Til detaljerne benytter hun håndbroderi.

Alice arbejder i lag på lag hvorved et samspil mellem stof og tråd frembringer en oplevelse af den natur, som frodigt og generøst giver sin inspiration fra sig.

Alices billeder er i klare farver og det er et farvespil som falder hende naturligt. Det er et udtryk for den positive oplevelse, hun dagligt finder gennem udfordring, udvikling og fascination i arbejdet med billederne.

Når Alice påbegynder et nyt projekt, er det sjældent detaljeret planlagt, da Alice arbejder bedst ved at finde muligheder og løsninger undervejs.

 
 

Gitte Toft

Anthony CrossaAt male er at se…
Det forstod billedkunstner Gitte Toft først rigtigt for nogle år siden. Derefter har hun "set" meget.

Inspirationen til ”at se” fik hun fra amerikaneren Betty Edwards, som er professor i ”Art Drawing” på University of California, som lærte hende at se. Med ”at se” menes at se ”meget detaljeret” på det man ser og så gengive det. Det var nærmest en åbenbaring for hende, siger Gitte selv.

Siden har hendes syn ændret sig, ikke kun når hun maler, men i det hele taget, både personligt, forretningsmæssigt og spirituelt. Det er en spændende udvikling.

Gitte fascineres af lys og skygger, vidder og dybder i landskaberne omkring sig. Mest inspirationen finder hun i området omkring Fussingø sø og skov, hvor hun bor og færdes på alle tider af året. Gitte fortæller, at der er så mange ”syn” at tage af og hun komponerer ofte billeder med dele fra flere motiver. Hun eksperimenterer, nu mere end tidligere, med farveblandinger og penselteknik. Der er ikke ændret så meget på detaljemængden i billederne, men perspektivet er blevet dybere og smukkere og langt mere naturalistisk.

Hun er vel det man kalder en moderne ”guldalder”-landskabsmaler, som er yderst sjælden nu om dage.

I maleprocessen finder hun et frirum, som hun nyder meget. Hendes mission er at lave billeder, der giver beskueren den samme fredfyldte og smukke oplevelse, som hun selv fik, da hun betragtede de dybe skovmotiver.

Karrieren som kunstmaler tog sin begyndelse for snart 12 år siden og den har været langt omkring. Hun har gennem tiden fået stor inspiration af gamle malere som Van Gogh og Monet. Senere gamle danske malere som P. C. Skovgaard og senest amerikanerne Kevin Hill og Tim Gagnon.

Efterårsbillederne fra Fussingøskovene er skønne, de var fantastiske at male, fortæller hun. De er malet med kun 3 farver, hvilket er helt usædvanligt for den slags billeder. Hun har brugt Paynes Gray, Titanium Hvid og Quinacridone Gold. Den sidste, Quinacridone Gold, er nærmest magisk, fortæller hun med stor entusiasme og et særligt lys i øjnene. Når den blandes med hvid bliver den grøn og kan tones op og ned, med Paynes Gray i et utal af smukke skovnuancer. Et så begrænset farvevalg giver en smuk sammenhæng i billedet. Nyd den smukke ro og det fantasiske lys i billedet. Man hører næsten den sagte, og på dette tidspunkt af året meget begrænsede fuglesang, når man kigger på det. Det giver ro langt ind i sjælen. Og så er ”mission completed” siger hun.

Reliefferne ”Impressions of nature” er helt nye værker fra hendes hånd. På denne udstilling har de deres debut. Ideen til de fnuglette billeder - med aftryk af planter i danske grøftekanter og skovbund - kom under en af de mange gåture på hendes hjemegn. De mange forskellige detaljer i planterne er vanskelige at gengive i malerier, så hun valgte at gengive dem igennem en nøjagtig trykteknik.

 
Besøg os

Galleri 3G
Søgårdsvej 8,
Gelstrup
4500 Nykøbing Sj
 
21 78 33 72

 

Kort Galleri 3G

 
Åbent 1. maj - 31. oktober
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Helligdage
17 - 20   (til 31. august)
15 - 18
11 - 18
11 - 18
11 - 18
 
 Galleri 3G   
Danmarks hyggeligste galleri
- oser af charme og nostalgi ...
Galleri 3G | CVR: 33 41 10 30 | Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj  | Tlf.: +45 21 78 33 72 | mail@galleri-3g.dk