Google+
 
 

Få nyheder

Tilmelding nyhedsmails fra Galleri 3G
Få mail om nye udstillinger mm.
VIND: Gavekort på 1.500 kr. til galleriet.
   
Hurtige nyheder på facebook. Få de hurtige nyheder om, hvilke kunstoplevelser du lige nu kan få i Galleri 3G.
   
Galleri 3G's videoer på YouTube Du kan se mange af vores kunstnere præsentere sig på YouTube.
   
 
 
 
 
 

Dear Animals

1. september - 29. oktober 2017

Udstillingen "Dear Animals"

Maleriudstilling med fire meget forskellige billedkunstnere, der alle har fået til opgave at male dyrebilleder til denne udstilling.

Fællesnævneren i udstillingen er motivet – nemlig dyr. Fortolkningen gør udstillingen varieret, da de fire kunstnere anvender forskellige stilarter, malerteknikker, farvedybder, stemninger mm.

I udstillingen kan du således se halvabstrakte dyr i abstrakte omgivelser, billeder hvor det er dyrets ene øje der er objektet, dyr der er som taget lige ud af et eventyr og dyr der nærmest ser ud til at bevæge sig i musikalske rytmer.

 
 

Lise Højer

Lise HøjerLise Højer er billedkunstner, forretningskvinde og idémageren bag kunsthuset Løvens Hule, et kunstnerfællesskab, der bygger på kærligheden til kreativitet og et ønske om at bringe de sociale relationer ind i kunstens verden.

Lise har altid haft en kreativ åre og har tegnet siden hun var barn. Men det har ikke altid ligget i kortene, at kunsten skulle være hendes levevej. Faktisk har hun en lang karriere i finansverdenen bag sig. En karriere som hun er glad for, og som hun på mange måder har taget med sig ind i sit virke som selvstændig kunstner.

I sine tegninger arbejder Lise med portrætter. For år tilbage total fotorealisme, men er senere begyndt at søge en mere let streg og slippe fotorealismen lidt. Det samme gør sig gældende på lærreder hvor portrætter af dyr og mennesker er i fokus. Hun arbejder med Powertex som grundlag i de fleste af hendes malerier for at opnå en rå struktur, der kombineres med et halvabstrakt dyr eller portræt.

”Jeg tegner og maler fordi jeg ikke kan lade være” siger Lise selv om hendes passion, og dyrene og menneskerne i Lises kunstværker symboliserer ofte en følelse eller et statement, som bare må ud på lærredet. Serien der udstilles her kaldes POWER og det udtrykkes via store stærke powerdyr i smukke abstrakte omgivelser.

 
 

Helle Borg Hansen

Helle Borg HansenEn udstilling, der hedder ”Dear Animals” er oplagt for Helle Borg Hansen. Netop dyremotiverne har en stor plads i hendes værker. I flere af malerierne har hun fokus på øjnene, idet du på mange af malerierne bliver fulgt af blikket fra et dyr, der kigger direkte på dig. Og disse dyr kan være heste, delfiner, slanger, køer, rovdyr, fugle eller hvad som helst.

Helle havde sin første udstilling i 1992 og er en kunstner, hvis uddannelse er stykket sammen af undervisning hos andre kunstnere bl.a. Niels Lomholt, Svend Åge Larsen, Peter Stuhr, Inge Ellegaard, Niels Frank, Jens Bredholt og Pierre Gaborit.

Helle har eksperimenteret med utallige stilarter, men er pt. landet på noget, der nærmest kan betegnes som figurativ tegning på en nonfigurativ baggrund bygget op af mange lag og farver.

Alle malerierne er malet i olie, da Helle selv fremstiller sine farver med rene pigmenter og linolie. Det giver en dyb glød i farverne, som tillige er fantastisk holdbare.

Når Helle ikke maler dyr, er det mest flamencodansere der danner motiverne. Det der betyder noget, når hun maler det, er bevægelse, udtryk og energi. Derfor er hendes malerier også en balancering mellem det meget gennemarbejdede og det næsten skitseagtige i tegningen, der skal forhindre energien i at stivne i et overgjort maleri.

 
 

Hanne Henrichsen

Hanne HenrichsenHanne Henrichsen er ud af en meget kunstnerisk familie. Hendes egen interesse for at male opstod efter et kursus i almuemaling. Hun blev så betaget af det, at hun malede på alt, hvad hun kunne få fat i: Træplader, gamle varmedunke, bakker, grydeskeer …

Så kom lysten til at male på lærred. Først malede Hanne nonfigurativt og abstrakt, senere mere figurativt. Nogle af de nyere billeder er malet med fingrene.

Hanne lærte at tegne tredimensionelt hos Leo Bannerfelt, og fik senere undervisning hos de hollandske malere Laurentius Dam og Marcus Stolk, den danske maler Mads Rye samt på kunsthøjskolen Thorstedlund.

Når Hanne maler, giver hun sig eethundrede procent til maleriet. Det giver hende en så stor glæde, at tiden står stille.

 
 

Pia Brun Jørgensen

Pia Brun JørgensenAf forfatteren Henning Mortensen:

”Pia Brun Jørgensen fremtryller en meget levende og poetisk billedverden fyldt med planter og dyr. Farveholdningen er ren og klar og spiller altid fint sammen med kompositionernes sikre opbygning, der bringer tanken hen på etnisk ornamentik, mexikansk kunst og visse europæiske naivister. Pia Brun Jørgensen, som selv er musiker (fløjtespiller), komponist og dirigent, har ikke uventet ladet dette område af sit kunstneriske virke blive en del af sine billeder både direkte tematisk, men også som en indirekte påvirkning. Det sidste ses i de varierede gentagelsesmønstre og rytmiske forløb, der ligesom leverer baggrunden for det levendes udfoldelse. Det er som sætstykker på et fantasiens teater, et både barnligt, men også meget kontrolleret og raffineret spil langt fra de ofte kaotiske og heftige forløb i anden moderne billedkunst.”

 
Besøg os

Galleri 3G
Søgårdsvej 8,
Gelstrup
4500 Nykøbing Sj
 
21 78 33 72

 

Kort Galleri 3G

 
Åbent 1. maj - 31. oktober
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Helligdage
17 - 20   (til 31. august)
15 - 18
11 - 18
11 - 18
11 - 18
 
 Galleri 3G   
Danmarks hyggeligste galleri
- oser af charme og nostalgi ...
Galleri 3G | CVR: 33 41 10 30 | Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj  | Tlf.: +45 21 78 33 72 | mail@galleri-3g.dk